Hjemmeberedskab tjekliste: sådan klarer du tre døgn uden strøm

Hjemmeberedskab betyder, at du og din husstand kan klare jer selv i mindst tre døgn, hvis strømmen, vandet eller internettet forsvinder. Det er de danske myndigheders anbefaling, og den står i folderen Forberedt på kriser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Du skal have drikkevand, mad, medicin, varme, en FM-radio, der virker uden stikkontakt, og mere end én måde at betale på. Denne tjekliste gennemgår rådene punkt for punkt med fokus på tre døgn uden strøm.

Hvorfor skal man kunne klare sig selv i tre døgn?

Næsten alt i hverdagen afhænger af strøm. Forsvinder den, holder køleskab og komfur op med at virke, og i en periode kan du måske hverken købe ind, ringe eller gå på nettet. Hvis du kan klare dig selv i tre døgn, kan myndighederne bruge kræfterne på dem, der har størst behov for hjælp, og på at få situationen normaliseret, skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Rådene er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen sammen med en række andre myndigheder. Har du tid, plads og mulighed, er der intet i vejen for at have et større forråd, især hvis du bor et udsat sted eller har brug for livsvigtig medicin.

Hvor meget vand skal man have per person?

Myndighederne anbefaler 3 liter drikkevand pr. person pr. døgn. Det er den mængde, du mindst skal bruge til at drikke og lave mad. Til tre døgn giver det 9 liter pr. person, plus vand til eventuelle husdyr. Vand til at vaske sig kommer oveni.

• Køb vand på flaske, opbevar det køligt og mørkt, og udskift det løbende inden holdbarhedsdatoen.
• Vil du gemme vand fra hanen, så lad det løbe, til det er koldt, før du tapper, råder Miljøstyrelsen. I en lukket beholder kan det holde sig i flere måneder, hvis det står køligt og mørkt.
• Brug kun beholdere, der er godkendt til fødevarer. Kig efter symbolet med glas og gaffel, og rengør beholderen efter producentens vejledning, før du bruger den.
• Køligt og mørkt kan for eksempel være skabet under køkkenvasken. Skift vandet jævnligt, brug det gamle til at vande blomster, og vask beholderen, før du fylder den igen.

Hvilken mad skal man have i hjemmet?

Hav mad til tre døgn, der kan holde sig uden køleskab og fryser, og vælg gerne noget, der ikke skal i ovnen eller på komfuret, for eksempel konserves og knækbrød. Køb det, I alligevel spiser og kan lide, og tag lidt ekstra med, når du handler ind. Brug løbende af forrådet, og fyld op igen, så intet bliver for gammelt. Opbevar maden tørt, mørkt og køligt. Fødevarestyrelsen giver dette eksempel på et lager til én person i tre døgn:

• Knækbrød: ca. 500 g.
• Fisk på dåse: ca. 300 g, svarende til omkring tre dåser.
• Bælgfrugter på dåse: ca. 300 g, for eksempel kikærter eller kidneybønner.
• Grøntsager på dåse: ca. 1,5 kg.
• Pasta eller couscous og gryn: ca. 500 g af hver, for eksempel havregryn.
• Nødder og olie: ca. 100 g nødder samt planteolie.

Spis først det, der ligger i køleskabet, og åbn det så lidt som muligt. Ifølge Energistyrelsen holder køleskab og fryser længere på kulden, når du undgår unødige åbninger. Fødevarestyrelsen skriver, at letfordærvelige frostvarer som kød og fisk, der er delvist tøet op, kan tilberedes og spises, så længe temperaturen i maden ikke er over 5 °C.

Lav mad uden strøm

Har du ris, pasta eller andet, der skal koges, skal du kunne koge vand uden strøm og bygas, for eksempel på en grill eller et stormkøkken. Myndighederne understreger, at grill og lignende aldrig må bruges indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum, fordi der er risiko for røg- og kulilteforgiftning. Lav derfor maden udenfor, og hav tændstikker liggende sammen med brændstoffet.

Hvordan holder man varmen, når strømmen går om vinteren?

Ifølge Energistyrelsen er næsten alle varmekilder i en bolig afhængige af strøm, også cirkulationspumperne til fyret og fjernvarmen. Undtagelsen er brændeovnen. Myndighedernes råd:

• Hav tæpper, dyner og varmt tøj klar.
• Er det koldt i en længere periode, så hold jer primært i ét rum, så I samler varmen dér.
• Stil stearinlys og andre varmekilder på et fast underlag og langt fra brændbart materiale som gardiner og tæpper.

Lag-på-lag-princippet, som Dansk Vandrelaug anbefaler på tur, virker også indenfor: uld eller silke inderst holder på varmen, også når det bliver fugtigt. Har du udstyr fra campingturen, så brug det. En dunsovepose med 90 % gåsedun har en temperaturgrænse på 0 °C, og et oppusteligt liggeunderlag med R-værdi 4 isolerer mod et koldt gulv og har indbygget pumpe. Flere råd om lag og isolering mod underlaget finder du i vores guide om at sove varmt i telt.

Hvordan får man information, hvis mobilnettet svigter?

DR har et nødberedskab, så DR kan sende, selv om strømmen eller internettet er nede. Så bringer DR nyheder og beredskabsmeddelelser fra myndighederne via FM-radioen på P4, og meddelelserne gentages mindst hvert 20. minut i det område, de gælder. Derfor anbefaler myndighederne en FM-radio, der kører på batterier, håndsving eller solceller. Mange har også en FM-radio i bilen.

• P4 sender på forskellige frekvenser alt efter, hvor i landet du er. Find frekvensen for dit område i DR's oversigt over radiofrekvenser, og skriv den ned, også for sommerhuset.
• I akutte situationer advarer myndighederne via varslingssirener, mobilvarslet S!RENEN og beredskabsmeddelelser. Hører du sirenen, skal du gå indenfor og søge information hos DR eller TV 2.
• Ring kun 1-1-2 ved en akut nødsituation, så linjen er fri til livsvigtige opkald.

Hvad du skal kigge efter i en radio, gennemgår vi i guiden om at vælge nødradio.

Hvordan holder man kontakten med familien?

I de fleste kriser er mobilen et vigtigt værktøj, men ved større eller længerevarende strømafbrydelser kan telefonnet og internet blive påvirket eller gå ned.

• Hav en opladet powerbank eller batteripakke til mobilen.
• Skriv vigtige telefonnumre ned på en seddel, som du for eksempel kan hænge på køleskabet.
• Lav en kontaktliste med familie og naboer, og aftal et fælles samlingssted, hvis I ikke kan få fat i hinanden. Det foreslår Styrelsen for Samfundssikkerhed som en del af det lokale beredskab.
• Tænk, før du deler. Tjek altid en ekstra gang, om kilden er troværdig, så du ikke er med til at sprede rygter.

Hvad skal du bruge til strøm og lys?

På myndighedernes tjekliste står powerbank eller batteripakke, lommelygte, batterier, stearinlys og tændstikker. Energistyrelsen anbefaler lommelygter eller batteridrevne lamper med friske batterier på lager. Har du solceller på taget eller et husstandsbatteri, så tjek opsætningen: ifølge Energistyrelsen kan de typisk ikke forsyne huset, når elnettet er nede, medmindre anlægget er sat særligt op til det.

En pandelampe lyser, hvor du kigger, og giver dig hænderne fri, når du laver mad eller leder i skabene. Terräng Duo vejer 79 g uden batteri, lades op med USB-C og har et udskifteligt 18650-batteri, så du kan have et opladet reservebatteri liggende. Det røde lys er et blødere alternativ, når andre sover i samme rum.

Stil stearinlys på et fast underlag og langt fra gardiner, tæpper og andet, der kan brænde.

Hvordan klarer man hygiejne og toilet uden vand?

Hav toiletpapir, hånddesinfektion, vådservietter, bind og tamponer og eventuelt bleer i hjemmet. Er der ikke vand til at skylle ud, råder Styrelsen for Samfundssikkerhed dig til at samle afføringen i en solid affaldspose beregnet til restaffald, som du sætter i en spand eller i toiletkummen. Vær ekstra opmærksom på hygiejnen: vask hænder med sæbe, hvis du kan, og brug ellers hånddesinfektion.

Hvor mange kontanter skal man have hjemme?

Danmarks Nationalbank anbefaler, at du har mindst to fysiske betalingskort fra forskellige mærker, for eksempel Dankort, Mastercard eller Visa, og at du kan pinkoderne udenad. Hav desuden et mindre beløb i kontanter, vejledende 250 kr. pr. person i husstanden, gerne i mønter og små sedler. Det svarer ifølge Nationalbanken til omkring tre dages indkøb af dagligvarer. MobilePay eller mobilbanken er en ekstra mulighed, hvis internettet virker, men kortsystemerne har problemer.

Siden foråret 2026 har de fleste dagligvarekæder et offline-beredskab for kortbetaling, og ifølge Nationalbanken skulle det i løbet af september 2026 også være rullet ud til alle danske apoteker. Målet er, at alle over 18 år kan betale med kort og med wallets på mobilen i mindst syv dage, selv om kortsystemerne er nede.

Hvad skal der være i beredskabskassen?

Myndighedernes råd samlet. Tilpas listen til jeres husstand.

Område	Godt at have	Husk
Drikkevand	3 liter pr. person pr. døgn, altså 9 liter til tre døgn, og vand til husdyr	Skift vandet jævnligt
Mad	Langtidsholdbar mad til tre døgn, gerne noget, der kan spises uden tilberedning	Grill og lignende aldrig indendørs
Medicin	Nødvendig medicin til mindst tre døgn, førstehjælpskasse, evt. jodtabletter til personer under 40 år samt gravide og ammende	Følg myndighedernes råd ved en nuklear ulykke
Hygiejne	Toiletpapir, hånddesinfektion, vådservietter, bind og tamponer, bleer, solide affaldsposer	Afføring i affaldspose i spand eller toilet
Varme	Tæpper, dyner, varmt tøj	Saml jer i ét rum
Information	FM-radio, der kører på batterier, håndsving eller solceller	Skriv din P4-frekvens ned
Kommunikation	Powerbank, telefonnumre på papir	Aftal et samlingssted
Strøm og lys	Lommelygte, pandelampe, batterier, stearinlys, tændstikker	Stearinlys på fast underlag
Penge	To betalingskort fra forskellige mærker, ca. 250 kr. pr. person i mønter og små sedler	Kunne pinkoderne udenad

Har I småbørn, ældre eller syge i husstanden, så tænk ekstra forsyninger med, for eksempel modermælkserstatning, bleer og plejeartikler, og husk mad og vand til kæledyr.

Hvornår er Beredskabsugen?

Danmark fik sin første nationale Beredskabsuge i 2026. Den lå i uge 19, fra den 4. til den 10. maj, samtidig med den årlige test af sirenerne og S!RENEN, som altid finder sted den første onsdag i maj kl. 12. Styrelsen for Samfundssikkerhed står bag og vil gøre ugen til en tilbagevendende begivenhed. Ugen er et godt tidspunkt at gå beredskabskassen igennem: skift vandet, tjek datoerne på maden, lad radio, powerbanks og lamper op, og se efter, at telefonlisten stadig passer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget vand skal man have til tre døgn?

9 liter pr. person. Myndighederne regner med 3 liter pr. person pr. døgn til at drikke og lave mad. Har du husdyr, skal de have vand oveni, og vand til at vaske sig kommer også oveni.

Hvorfor anbefaler myndighederne tre døgn og ikke en uge?

Anbefalingen bygger på en faglig vurdering af risikobilledet og af, hvor længe realistiske kriser kan vare. Finland, Litauen og EU anbefaler også tre døgn, mens rådet i Sverige lyder på en uge. Ifølge myndighederne er der intet i vejen for at have et større forråd, og noget forberedelse er bedre end ingen.

Hvilken radiokanal skal jeg lytte til under en krise?

DR P4 på FM. Er strøm og internet nede, er det her, DR sender beredskabsmeddelelser fra myndighederne. Find din lokale P4-frekvens på forhånd, og læg sedlen i beredskabskassen.

Hvor mange kontanter skal jeg have hjemme?

Danmarks Nationalbank anbefaler et mindre beløb, vejledende 250 kr. pr. person i husstanden, gerne i mønter og små sedler. Hav desuden to betalingskort fra forskellige mærker, og husk pinkoderne.

Må man bruge grill eller stormkøkken indenfor?

Nej. Myndighederne skriver, at grill og lignende aldrig må bruges indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum, fordi der er risiko for røg- og kulilteforgiftning. Lav maden udenfor.

Kilder

• Styrelsen for Samfundssikkerhed: Forberedt på kriser
• Styrelsen for Samfundssikkerhed: Beredskabsugen 2026 (29. april 2026)
• Beredskabsstyrelsen: Sådan advarer myndighederne dig, når der er fare på færde
• Fødevarestyrelsen: Forberedt på kriser (mad og vand)
• Miljøstyrelsen: Forberedt på kriser (drikkevand)
• Energistyrelsen: Vær forberedt, hvis energiforsyningen svigter
• DR: DR sender, også hvis Danmark er uden strøm og internet (26. juni 2025)
• Danmarks Nationalbank: Beredskabsanbefalinger til borgere